Det kan for mange rejsende være svært at finde den rigtige forsikring, når de skal begive sig ud i den store verden. For nogle virker det måske ikke bare uoverskueligt, men også som en unødvendig udgift, når ferien i forvejen rækker dybt ned i ens lomme. Der er dog rigtig mange gode grunde til, at anskaffe sig en rejseforsikring, og med det rigtige selskab, så behøver det ikke fylde meget i hovedet og koste det hvide ud af øjnene. Det gælder om at finde et selskab, der efterkommer dine behov til en fornuftig pris.
Når uheldet er ude
Selvom det heldigvis ikke sker for alle, så skal man, som spejderne siger, altid være beredt, når uheldet er ude. Det er en rigtig god ide, at forestille sig hvad der kan gå galt, og sørger for at forsikre sig imod det. Din ferie, der skulle være præget af afslapning, hygge, frihed, gode oplevelser og afstand fra hverdagen, kan hurtigt vende sig 180 grader, når uheldet indtræffer. Derfor er det vigtigt, at have en god forsikring med i bagagen, så du/I ikke står alene med problemerne og en uventet, og stor, regning. Det er gældende, om det så er en charterrejser, vandretur, længere rejse etc. Uheld kan ske på alle rejser, og mange charterselskaber, rejsebureauer, flyselskaber og foreninger anbefaler, at deres rejsende har en forsikring. En del af dem, vil faktisk kun rejse med forsikrede rejsende.
Når uheldet er ude, kan regningerne ofte blive enormt høje. Hospital, transport (eksempelvis hvis man skal med en helikopter til hospitalet), nye flybilletter, aflysninger, skade af sig selv eller objekter, ja, listen over mulige store udgifter er lang, og en regning kommer sjældent alene. Derfor kan det faktisk være en god investering, at have en god og billig forsikring, når man drager afsted.
Forskellige rejser er lig forskellige forsikringer
Der findes mange forskellige slags ferier og rejser, som hver kræver deres egen forsikring. I følgende tekst, vil typiske rejser og deres krav blive nævnt, men det afhænger dog stadig meget af ens individuelle forsikring og dette er ikke professionel rådgivning, så det er vigtigt at søge præcis og korrekt rådgivning hos dit eget forsikringsselskab.
Hvis du er på ferie i Danmark, kommer du rigtig langt med sygesikringskortet og din almindelige forsikring. Rejser du inden for EU dækker det blå sygesikringskort også noget, dog ikke ligeså meget som den danske sygesikring. Rejser udenfor EU kræver det en ekstra forsikring, og det samme gør rejser der varer mere end 90 dage.